Odense lægehus har følgende som ambitioner og værdier :
Jeg ønsker at drive et moderne velfungerende lægehus, hvor patienterne føler sig velkommen. Det skal være naturligt at henvende sig med helbredsproblemer af enhver karakter.
Hvad betyder det for dig som patient i Odense Lægehus ? Hvad kan du forvente ?
TILLID OG RESPEKT:
- Konsultation når du har behov . Mulighed for åben konsultation ved akut ny opstået sygdom.
- Vi er din faglige rådgiver med respekt for din integritet.
- Vi er lydhøre og vil oprigtigt høre din mening og tanker om din egen situation.
- Åbenhed og ærlighed ved konsultationer går begge veje.
- Vi lever op til vores tavshedspligt, og vi tilstræber stor diskretion i klinikken. Du skal give tilladelse til, at vi må videregive oplysninger til andre samarbejdspartnere.
OMSORG:
- Vi er der, hvis/når det bliver svært.
- Vi er opmærksomme på at støtte og følge patienter og deres pårørende ved alvorlig sygdom.
- Vi er tovholdere for dig ved komplicerede forløb på sygehus/speciallæger, hvor flere afdelinger eller hospitaler er involveret.
- Vi som mennesker kan have gode og svære tider gennem livet. Vi tilstræber at være tilstede når patienten har behov for os. Vi vil møde patienten på øjenhøjde uanset problemstilling, henvendelse eller årsag.
HØJ FAGLIGHED:
- Vi tilstræber høj faglighed byggende på nyeste viden og løbende efteruddannelse.
- Den enkelte konsultation bygger på denne faglighed kombineret med dine egne målsætninger. - Vi tilstræber at være samfundsmæssigt økonomisk ansvarlige ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Der skal være fagligt belæg for ordination af medicin og undersøgelser.
- Vi er specialister i de store folkesygdomme og prioriterer et tæt samarbejde med andre specialister.
- Vi prioriterer den forebyggende indsats højt så vel fysisk, psykisk og socialt.
- Vi gør os umage og har ambitioner om en høj standart
- Et kompliceret forløb med flere aktører nødvendiggør en tovholder, der har et samlet overblik over helbredsoplysninger og sikrer kontinuiteten i behandlingen – dette er en rolle vi bestræber os på at udfylde.
Hvad du som patient kan forvente af os
- Vi tilstræber at yde den bedst mulige behandling og service inden for de givne rammer
- Vi er lydhøre overfor kritik.
- Vi værner om tavshedspligten og fortroligheden.
Utilsigtede hændelser skal vi lære af. Du kan ved personlig kontakt eller via vores hjemmeside skrive til os, hvis du har oplevet noget utilsigtet.
Din feedback er vigtig for os.
Forventninger til dig som patient
- Du kommer til den aftalte tid/konsultation – specielt af hensyn til medpatienter
- Du har forståelse for at der kan opstå akutte problemer hos andre medpatienter som kræver en vurdering før dig.
- Du har forståelse for at det kan være nødvendigt at aftale flere konsultationer ved flere problemstillinger, idet vi kun har mulighed for at behandle et begrænset antal problemstillinger pr. konsultation (10-15 min).
- Du har forståelse for at der kun er mulighed for én konsultation pr. dag iht. rammeaftaler mellem regionerne og overenskomsten.
TILGÆNGELIGHED:
- Du har flere muligheder for at kontakte os i klinikken: telefonisk, e-mailkonsultationer til både læge, sygeplejerske og lægesekretær. Du kan bestille tider og fast medicin via mail.
- Vi tilbyder tider i henhold til information på forsiden i alle ugens dage.
Praktisk - HUSK
- Sygesikringskort medbringes hver gang
- Det vigtigt for os at du aflyser tider, der ikke ønskes. Det kan gavne vores venteliste og en anden medpatient
Lidt uddybning om vores rammer
Praktiserende læger har selvstændig virksomhed. Vi betaler selv personalelønninger, driftsomkostninger af lokaler og inventar samt udstyr.
Hvorfor er det vigtigt med sundhedskortet ved hver kontakt til lægehuset?
Dine sundhedsydelser er finansieret via skatten. Det er regionen der betaler regningen for dine sundhedsydelser. Derfor er registrering af kortet nødvendigt, for at vi kan få dokumenteret vores arbejde.
Hvorfor skal jeg som patient betale for visse ydelser hos lægen?
Kørekortsattester, rejsevaccination samt visse tilskudsansøgninger er ikke en del af overenskomsten med regionen. Vi fastsætter prisen efter tidsforbrug og omkostninger. Som alle andre private erhvervsdrivende må vi ikke lave prisaftaler.
Hvorfor kan jeg ikke bare ringe og bestille en henvisning til f.eks fysioterapeut eller speciallæge?
En henvisning forudsætter en aktuel lægefaglig vurdering af behovet og beskrivelse af problemet